En 82-årig mand fra Stenløse kontaktede mandag eftermiddag politiet for at anmelde, at han fredag eftermiddag var blevet narret af en falsk bankmand.
Den 82-årige mand blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken. Den falske bankmand fortalte, at mandens dankort ikke længere virkede, og fik ham til at oplyse sin pinkode i telefonen.
Senere dukkede en mand op på den 82-åriges adresse og fik udleveret dankortet. Efterfølgende blev der hævet penge på kortet.