Arbejd på et hyggeligt krisecenter med fokus på nærvær og faglig udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at kombinere faglighed med hjertevarme, og har du lyst til at være med i en krisecenterorganisation, hvor der er masser af sparring, høj faglighed og godt humør, så skal du endelig læse videre. 

 

Kvalifikationer 

Der er mange kvalifikationer som er både relevante og giver mening, men vi vil prøve at nævne de vigtige her: 

Vi vil vægte højt, hvis du har erfaring fra et andet § 109 eller § 110 tilbud eller erfaring med at arbejde med voldsramte/kriseramte, fx terapeut, familiebehandler o. lign. 

Det kræver stor faglighed og fagpersonligt engagement at arbejde på krisecenter. Det betyder at du er robust og tør være med de problematikker der er og opstår. 

Vi søger dig, fordi du arbejder med respekt, empowerment og en anerkendende tilgang for hver eneste af vores beboere. 

 

Derudover drømmer vi om:

  • At du har en pædagogfaglig uddannelse med en terapeutisk overbygning på 1-4 år
  • At du som kontaktperson kan skabe ro og tryghed og har en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboer og kollegaer
  • At du er robust og professionel i din tilgang til både kvinder og børn, og at du kan støtte op om at skabe gode og tætte relationer.
  • At du er fortrolig med eller hurtigt kan lære at dokumentere observationer, journalisering, udarbejdelse af diverse støtteskrivelser m.v.
  • At du er en fleksibel temaplayer og kan indgå i en mindre personalegruppe, hvor vi er meget fleksible, rummelige og anerkendende ift. at indgå i en omskiftelig hverdag, med mange forskellige opgaver, hvor to dage ikke ligner hinanden
  • At du kan arbejde hands-on og selv kan tage initiativ også til de praktiske gøremål.


Vi tilbyder:

  • Et job på et mindre meget hyggeligt krisecenter med plads til syv kvinder og børn
  • En fleksibel hverdag med mange forskellige opgaver, og hvor du bliver del af en personalegruppe, hvor der er plads til nye idéer og forslag
  • En hverdag hvor samvær, samtaler og nærværet med kvinderne er omdrejningspunktet
  • Ekstern supervision, faglig sparring og kompetente kolleger
  • En arbejdsplads med flad ledelsesstruktur og hvor fokus er på et godt arbejdsmiljø, god trivsel og plads til forskelligheder og godt humør
     

Løn- og ansættelsesforhold:
Du ansættes i en deltidsstilling på 17 timer, der fordeler sig over dag-, aften og weekendvagter på vores krisecenter i Stenløse.

Løn aftales individuelt i forhold til kompetencer og erfaring.
 

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning på linket i annoncen.

For spørgsmål eller yderligere information er du velkommen til at kontakte Liselotte Ubbesen på tlf: 27 50 80 18.

Vi afholder første samtale online og løbende. 2. samtale afholdes på vores krisecenter i Stenløse.

Stillingsopslaget bliver taget ned, når vi har fundet den rigtige medarbejder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(0-17 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ubbely Krisecenter ApS, Stenløse, 3660 Stenløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087553

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet