BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores børnehaveklasseleder har besluttet at gå på efterløn, skal vi derfor finde en nye kollega.
Er du nysgerrig i forhold til, hvordan det er at arbejde på en lille, levende og musikalsk landsbyskole? Og er du på udkig efter en arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejdsmiljø, så er Slagslunde Skole det helt rigtige sted for dig!
Vi søger en børnehaveklasseleder der er rar, rummelig og relationskompetent - og god til klasserumsledelse.
Slagslunde Skole er en mindre landsbyskole med ca. 125 elever og en personalegruppe på 15 ansatte. Skolen er desuden en del af Distriktsskole Ganløse, som består af afdeling Ganløse og afdeling Slagslunde. Slagslunde Skole ligger midt i Slagslunde, hvor der er direkte adgang til natur og skønne udeområder.
Skolen har et stærkt og velfunderet musikliv, med fast morgensang for alle elever hver morgen og traditioner for leg, bevægelse og udeliv i et rummeligt børnemiljø. Skolen har gode traditioner, men vi stræber samtidig efter løbende at forny os - til gavn og glæde for vores elever.
Vi forventer, at du er nysgerrig, positiv og har lyst til at indgå i et fagligt stærkt arbejdsfællesskab med de øvrige ansatte på skolen. I skal sammen sætte rammerne for en varieret og lærerig dag.
Du skal være i stand til at lede en klasse via strukturerede og forudsigelige rammer og samtidigt give plads til individuelle hensyn i samarbejde med en klassepædagog. Vi stræber efter at have et trygt skolemiljø med god læring og trivsel som omdrejningspunkter for vores dagligdag.
Med udgangspunkt i værdierne fællesskab, respekt, engagement og ansvar gør vi os umage med at skabe den bedste ramme for vores elevers læring og trivsel.
Slagslunde Skole er en enkelt-sporet skole fra 0. til og med 6.klasse, og der er et tæt og meget velfungerende samarbejde mellem skole og SFO. Der er derudover et samarbejde med en SFO-pædagog og en musiklærer fra Egedal Musikskole en del af tiden, hvilket betyder, at der størstedelen af tiden er to voksne i børnehaveklassen.
Vi lægger vægt på at skabe gode overgange mellem børnehave, SFO og skole, og har et tæt og godt samarbejde med børnehaverne. Vi samarbejder ligeledes på tværs af de to skolematrikler, og der er et godt og givende samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger. Der er et stærkt og engageret lærerkollegie, som vægter høj faglighed og trivsel hos eleverne, samtidig med at et godt arbejdsmiljø og tid til kolleger prioriteres.
Skolen har forældre, der bakker op om skolen og lokalsamfundet – og det ser vi som en vigtig ressource i det daglige arbejde.
Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang og tager udgangspunkt i, at alle børn (og voksne) gør det bedste, de kan. Som redskab til dette anvender vi en pædagogisk analysemodel, som ydermere sikrer et systematisk fokus i arbejdet med børnene.
Vi tilbyder:
- Ambitiøse og engagerede lærere og pædagoger
- Et dynamisk og udviklingsorienteret afdelingsteam
- Godt arbejdsmiljø der tager udgangspunkt i den fleksible arbejdsplads
- Miljøer, der indbyder til læring både i og uden for klasserummet
- En lokal arbejdstidsaftale, der bl.a. sikrer tid til både individuel og fælles forberedelse
Vi har særligt fokus på:
- Læsning i alle fag
- Deltagelsesmuligheder for alle elever
- Opbygning og udvikling af PLC og ressourcecenter på Ganløse Skole
Du søger stillingen fordi du:
- Brænder for at lære fra dig og du er nysgerrig på elevernes mange måder at lære på
- Er initiativrig, engageret og fordomsfri – og har humor…
Yderligere oplysninger
- Ansøgningsfrist: 15.maj 2024
- Ansættelsessamtaler: forventet uge 21
- Ansættelse: 1.8.2024
- Løn efter gældende overenskomst
- Stillingen er som udgangspunkt på 100%.
Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Lars Haagendal på tlf. 72 59 84 60.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3112171c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Blomstervej, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035528