Klokken 12.18 modtog politiet en anmeldelse om brand i et hus på Bakkegårdsvej i Stenløse. Politiet og brandvæsnet ankom hurtigt til stedet, hvor slukningsarbejdet blev iværksat.
Branden, som opstod, da en ukrudtsbrænder antændte en hæk, kom hurtigt under kontrol og blev slukket. En 52-årig kvinde fra Stenløse er blevet sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven i forbindelse med hændelsen.