Distriktsskole Smørum afd. Balsmoseskolen lærer/pædagoger Mestringsgruppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lærer og pædagoger til Mestringsgruppen på Distriktsskole Smørum, afd. Balsmosen

Mestringsgruppen er en intern specialpædagogisk indsats til elever i både vores børne- og ungemiljø. Eleverne i mestringsgruppen har periodevis behov for indsatser af behandlingsmæssig karakter. Formålet med indsatsen er at skabe gode udviklingsbetingelser for eleven ved at understøtte mulighederne for deltagelse i skolens inkluderende fællesskaber. I takt med at eleven udvikler de fornødne kompetencer og gradvist øger sin mestringsevne, vil eleven blive støttet i også at deltage i timer/aktiviteter i sin stamklasse.

Et centralt mål med mellemformen Mestringgruppen er, at eleverne i videst muligt omfang inkluderes i skolens liv. Deltagelse i skolens faglige fællesskaber og undervisning er et væsentligt aspekt heri. I Mestringsgruppen arbejder vi med det overordnede mål, at eleverne opnår de kompetencer, som dette kræver, og forbereder eleverne til et selvstændigt skoleliv. Dette gør vi ud fra individuelt tilrettelagte forløb i tæt samarbejde med familien med fokus på at opnå de små, nærmeste succeser for eleven.

Det er derfor vigtigt, at man som lærer og pædagog forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for elevernes deltagelse i undervisning og faglige fællesskaber opnås. 

Vi søger både en lærer og to pædagoger, men fælles for profilerne er:

  • At du har stærke kompetencer og erfaringer inden for specialområdet
  • At du er en rollemodel og kan skabe gode og tætte relationer, hvor du møder eleverne i deres interesser med stort engagement
  • At du har blik for det skæve og har stor empati, humor og tålmodighed
  • At du tydeligt kan vise vejen, skabe struktur og trygge rammer på en anerkendende måde
  • At du har stærke kompetencer i at guide elever ud af fastlåste og svære handlemønstre
  • At du kan arbejde i en omskiftelig hverdag tilpasset elevens aktuelle behov
  • At du kan indgå i samarbejde med forældre til elever i sårbare situationer
  • At du er god til at observere og dokumentere dit arbejde skriftligt i forhold til pædagogiske notater, handleplaner mv.
  • At du kender dine styrker og svagheder og kan reflektere over egen praksis
  • At du som lærer gerne er uddannet i naturfaglige linjefag

Om os:

På vores skole tager vi udgangspunkt i Low arousal i mødet med vores elever. Vi har netop været i gang med et kompetenceforløb på hele skolen om Co-teaching – og i Kompetencecenteret er det med fokus på lærer-pædagogsamarbejdet.

Vi mener, at børn gør det så godt, som de kan, og vi tager derfor vores ansvar for børnenes trivsel og læring alvorligt. Vi har blik for den enkelte i fællesskabet og planlægger undervisning, læreprocesser og aktiviteter, så alle børn oplever deltagelsesmuligheder fysisk, psykisk og socialt.

Vi prioriterer bl.a arbejdet med den varierede skoledag og er skakskole i tæt samarbejde med Dansk Skoleskak.

Alle lærere er tilknyttet ét team, der mødes ugentligt på afdelingen, og er derudover tilknyttet fagteam, der arbejder lokalt og på tværs i distriktsskolen.

Vi har 1 spor i vores kompetencecenter og 2-3 spor i almen afdelingen. Klasserne bor sammen trinvis for at understøtte arbejdet med stærke fællesskaber.

Som lærer eller pædagog hos os bliver man også en del af et professionelt læringsfællesskab og vi har fokus på det tværgående samarbejde mellem Kompetencecenteret og almen. Vi forventer, at du har lyst til at byde positivt ind i netop dette – og kan være med til at folde mulighederne endnu mere ud.

En arbejdsplads, hvor vi bestræber os på at se med børnene og inddrage deres perspektiver i skolelivet.
 

Et team af fem dedikerede kollegaer og mulighed for sparring med skolens pædagogiske vejledere og PPR.

Ledere og kollegaer, der har fokus på det, der virker, og den gode historie


Muligheden for at få stor indflydelse på din hverdag med skønne elever.


Du kan læse mere om vores skole her: https://distriktsskole-smoerum.aula.dk - og du er også meget velkommen til at ringe og høre mere.  Vi glæder os til at tale med dig.

 

Nicoline Håkansson: 72 59 90 25

Pia Toft Ryggaard: 72 59 82 28


Ansøgningsfrist: 10. august 2023 - Vi afholder samtaler løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. oktober


Løn i henhold til gældende overenskomst.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Æblevangen 126, 2765 Smørum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/distriktsskole-smorum-afd-balsmoseskolen-laerer-paedagoger-mestringsgruppen/btv7qg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862177

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet