Vi søger pr. 1 januar 2025 eller snarest derefter en faglig stærk og hjertevarm ressourcepædagog. Vi søger således en pædagog, som har erfaring med at arbejde med udsatte børn i udsatte positioner og som kan bevare blikket på barnet i fællesskabet.
Om os:
Vi er et stort område bestående af 11 institutioner, og den samlede dagpleje. Vi er beliggende i Stenløse, Ølstykke Syd og Veksø og du vil som ressourcepædagog være tilknyttet flere huse i begrænsede perioder. Du vil dermed få en spændende og levende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udøve din faglighed i et mangfoldigt område med mange stærke fagprofiler
Institutionerne i området er meget forskellige i størrelse og form ligesom der er stor diversitet i børnegrupperne. Vores pædagogiske grundholdning tager afsæt i ICDP inkluderende tilgang, ressource tænkning og det anerkendende syn på barnet.
Vi er et team bestående af 6-7 ressourcepædagoger, som arbejder både individuelt og sammen. Der vil pågå en løbende opkvalificering af opgaverne i samarbejde med ledelsen i området samt dine kollegaer. Det forventes at man deltager i relevant efteruddannelse.
Som ressource pædagog får du mange forskellige opgaver, alt efter hvad opgaven kalder på,- bl.a. praksisnær guidning og at ”gå foran” ind i opgaven, samarbejde og udforskning af muligheder i samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse, samt sparring på tværs i ressourceteamet ol. Dette vil altid tage afsæt i ”barnet/børnene i fællesskabet” og vi er meget interesseret i at arbejde med børnegruppen og det der gavner fællesskabet, såvel som den enkelte.
Du skal være beredt på at udvise stor fleksibilitet ved akut opstående børnesager. Vi arbejder ud fra devisen ”Hvad kalder opgaven på”
Dernæst består din rolle i, at lave pædagogiske tiltag ind i fællesskabet svarende til de udfordringer og ressourcer som barnet besidder, med henblik på at opnå en positiv udvikling; balancerende imellem udfordringer og succeser.
Dit ansvar er også at igangsætte og finde/udforme/guide ol. pædagogiske tiltag i samarbejde med børnehuset som de primære voksne skal varetage i hverdagen- altså i det tidsrum hvor du ikke er til stede.
Din opgave består ligeledes i, at se hvor der kan sættes ind, for at det enkelte barn kan indgå- og trives i det daglige fællesskab som det befinder sig i.
Vi forventer at du:
- er uddannet pædagog.
- Fleksibel i opgaveløsningen, vi er der hvor opgaven kalder på os.
- kendskab til ICDP vil være en fordel, men ikke et krav du vil blive tilbudt uddannelsen.
- har en særlig interesse i samt viden/erfaring med at arbejde med børn med udfordringer.
- er robust.
- kan arbejde selvstændigt.
- kan formulere dig skriftligt.
- er fagligt velfunderet.
- erfaringer med ”svære og nødvendige forældresamtaler”
- er positiv og har let til smil, har et ressourcesyn på barnet.
- tager afsæt i et børnesyn og børneperspektiv.
- kan lege, hvor din deltagelse justeres ift. Om barnet har brug for, at du er foran, ved siden af eller bagved.
- er anerkendende i din tilgang til børn og samarbejdspartnere
- er omstillingsparat og samarbejdsvillig, da du vil have flere huse/kulturer/kollegaer, som du skal samarbejde med.
Vi tilbyder:
- Førstehjælp med opfølgning hvert år
- Stærkt fagligt fællesskab
- Mentor-ordning. Dvs. en kollega vil være din mentor i den første tid.
- ICDP uddannelsen (International child development program) som handler om relations arbejde.
- Faste personalemøder en gang om måneden, med afsat tid til sparring
- Faste tværfaglige møder med psykolog, logopæd, og sagsbehandler.
- Kompetenceudvikling /årlig faglig pædagogisk dage med overnatning
- Medarbejderfordele bla. træningsfaciliteter og leje af sommerhuse mfl.
Alt i alt et spændende og velfungerende arbejdsmiljø, der er præget af høj faglighed samt mulighed for indflydelse, supervision og et fagligt stærkt kollegaskab
Erfaring fra specialområdet vil være en fordel.
Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest
Ansøgningsfrist er 13 december 2024
Samtaler afholdes løbende.
For yderligere oplysninger kontaktes leder Helle Hansen på tlf. 72 59 95 90.
Egedal Kommune ligger kun en halv time i tog fra det indre København, og S-banen snor sig tværs gennem hele Egedal Kommune med fire stationer - fra Veksø til Ølstykke. Vores ambition er at yde en god service til borgerne samtidig med, at vi har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads. Læs mere om os på http://www.egedalkommune.dk/om-kommunen/om-egedal-kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Degnebakken 7, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155641