BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger ressourcepædagoger 30-37 timer ugentligt pr. 1. marts eller snarest muligt.
Vi søger dig, som er en fagligt velfunderet pædagog. Du kan lide at arbejde med børn i udsatte positioner, og ser det som din fornemmeste opgave at inkludere barnet i fællesskabet. Du kan lide at løse og støtte op om opgaver omkring barnet i tæt samarbejde med din leder og med institutionen barnet går i.
Du ansættes i området, er i team med to andre ressourcepædagoger og skal være parat til at arbejde med børn i aldersgruppen 0-6 år i flere huse beliggende i Ølstykke. Der visiteres timer til børnene 2 gange om året, hvorfor du vil have skiftende arbejdspladser, alt efter tildeling af timer til den enkelte. Vi arbejder inkluderende med barnet i den eksisterende kultur, som gør sig gældende i det enkelte børnehus.
Vi vægter højt, at du som ressourcepædagog er i et tæt samarbejde med institutionens personale samt daglig leder omkring indsatser som understøtter det enkelte barns alsidige udvikling, dannelse og trivsel. Vi forventer at du bringer din faglig viden ind i samarbejdet både med institutionen og forældrene.
Det forventes at du har en grundlæggende anerkendende tilgang og samtidig er nærværende og i børnehøjde. Ligeledes forventes det, at du sammen med den daglige leder og øvrige pædagoger kan gå foran og vise retning i arbejdet med børnene.
Du skal kunne arbejde med relationen til barnet i det store, som i det mindre børnefællesskab. Du skal arbejde med målet om at skabe de bedst mulige betingelser for at børnene kan trives i almenmiljøet. Kendskab til ICDP er en fordel, da vi sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne.
Du skal kunne indgå i et tillidsfuldt forældrepartnerskab og se forældrene, som vigtige medspillere i barnets udvikling og dagligdag.
Dine opgaver bliver mangfoldige og du skal kunne arbejde både selvstændigt, men også i et spændende samarbejde og i øvrigt kunne se dig selv i følgende:
- Du skal i et samarbejde med institutionerne kunne skabe struktur og forudsigelighed for børn i udsatte positioner
- Du skal være med at skabe deltagelsesmuligheder for børnene
- Du kan udøve sparring til dine kolleger
- Du er god til skriftlig dokumentation og udarbejdelse af handleplaner
- Du har kendskab til læreplanen og arbejder struktureret
- Og først og fremmest være i nærvær med børnene og have et positivt børnesyn.
- Desuden må du gerne have kendskab til at arbejde med legemanuskripter, børnemassage, selvregulering, piktogrammer, visuel struktur, fri for mobberi, yoga, ICDP og dagsskemaer.
Har du øje for, at hele huset skal fungere på samme tid? – så vil vi meget gerne høre fra dig:)
Ressourcepædagogteamet er tilknyttet daglig leder af Børnehuset Paletten – Heidi Andersen, som du naturligvis er velkommen til at kontakte på telefon 7259 6696
Ansøgningsfrist søndag d. 21.01.24
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 25.1.24 i tidsrummet 8-12
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2734babc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune - Område Ølstykke, Damgårdsparken, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962326