BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ikke alle kan blive SOSU-elev, men de, der kan, ønsker vi at give et sammenhængende og udbytterigt oplæringsforløb, når de er hos os. Og derfor har vi brug for dig!
Vi vil gøre noget andet, end vi plejer – vi vil ændre på, hvordan oplæringsvejledning skal foregå fremover.
Vi samler oplæringsvejledningen på færre hænder, hvilket betyder at vi fremover kun har én oplæringsvejleder i hver hjemmeplejegruppe/plejecenter i stedet for mange oplæringsvejledere i hver enhed.
Oplæringsvejlederen i de enkelte enheder bliver koordinerende for oplæringen af alle enhedens elever, hvor også enhedens øvrige medarbejdere bliver en vigtig del af elevernes oplæring.
Lige nu søger vi en koordinerende oplæringsvejleder til Stenløse hjemme- og sygeplejegruppe. Du vil referere til lederen for gruppen, og får et tæt samarbejde med kommunens to uddannelseskoordinatorer og de øvrige oplæringsvejledere i organisationen.
Vi har pr. 1. maj ansat en koordinerende oplæringsvejleder på plejecenter Damgårdsparken, og i løbet af 2024 vil der også blive ansat koordinerende oplæringsvejledere på de tre plejecentre og i alle hjemme-og sygeplejegrupper.
SOSU-eleverne arbejder også i weekender, og du kommer derfor også til at indgå i weekendbemandingen i et omfang, der aftales nærmere.
Da det er en helt ny funktion, får du en unik mulighed for at være med til at udvikle stillingen og dens funktion i organisationen.
Dine opgaver overordnet
- at være medansvarlig for at uddannelsesforløbene foregår på et kvalificeret og relevant fagligt niveau
- at være medansvarlig for at fastholde eleverne i uddannelsen og derved mindske frafald.
Dine koordinerende opgaver er blandt flere
- at sende velkomstbrev med praktiske oplysninger og tilrettelægge oplæringsforløb
- at afholde samtaler og evalueringer med eleverne
- at udarbejde skriftligt materiale både i forhold til den enkelt elev og generelt
- at deltage i konkrete borgerforløb med eleverne for at understøtte læring i praksis
- at afholde undervisning for oplæringsstedets SOSU-elever og andre
- at være sparringspartner for det personale, der indgår i læringssituationer med eleven
- at vejlede i relevante procedurer og kvalitetsstandarder
- at deltage i arbejdet med udviklingen af et godt læringsmiljø og af Egedal Kommune som et velkvalificeret uddannelsessted for SOSU-elever.
Dine faglige kvalifikationer
- du er uddannet social- og sundhedsassistent med min 11 dages basisuddannelse for oplæringsvejledere og har solid viden om erhvervsuddannelsen til SSH og SSA
- du skal kunne formidle det tværsektorielle og tværfaglige samarbejdes betydning
- du skal kunne omsætte oplæringsmål i forhold til kerneopgaven og i vejledningen tage udgangspunkt i elevernes læringsforudsætninger
- du skal være god til at tilegne dig ny viden – både teoretisk og praktisk
- du skal være en god og tydelig rollemodel for faget
- du skal være empatisk, tålmodig, fleksibel og omstillingsparat
- du skal evne at være tydelig og rammesættende og påtage dig rollen som faglig inspirator
- du skal evne at indgå aktivt i konflikthåndtering.
Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Vil du vide mere om stilling og arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte Dorte Rosenheld på telefon 72597502
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist er d 15. maj 2024
Straffeattest og uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Egedal Kommune er den kommune i Danmark, der får den relativt største tilvækst af ældre borgere de kommende år. Det betyder blandt andet, at vi løbende skal arbejde med at tilpasse aktiviteter til det stigende antal opgaver en øget ældre befolkning giver, og vi håber i den forbindelse også at både øge og sikre elevantallet i kommunen.
Egedal Kommunes vision er "Hverdag i fællesskab og bevægelse", og hverdagen er et afgørende pejlemærke for kommunens aktiviteter. Egedal Kommune vil nemlig være verdensmester i hverdag.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7794de68)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Damgårdsparken, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039037