BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være en betydningsfuld støtte for en livsglad 14-årig pige med Spielmeyer-Vogt sygdom op til 30 timer om ugen?
Om opgaven og borgeren
Du spiller en vigtig rolle som støtte for en 14-årig pige i Stenløse, som har Spielmeyer-Vogt sygdom. Du tilpasser dagen efter hendes humør og dagsform, og iPad'en bruges med omtanke som en del af jeres rutine. Pigen er kreativ, elsker at shoppe og går til ridning. Derudover kan hun godt lide at handle og lave mad. Du ledsager hende til ridning og støtter hende i hendes interesser, som du måske også selv deler. Du minder hende om at gå på toilettet, og hjælper hende med at finde tid til egenomsorg. Du har rådighed over familiens handicapbil samt en Jogger, når I skal bevæge jer rundt.
Arbejdstid
Det drejer sig om en ansættelse på op til 30 timer om ugen. Arbejdstiderne er som følger:
- Mandag fra kl. 15.15 til 06.00
- Tirsdag fra kl. 14.15 til 06.00
- Onsdag fra kl. 11.15 til 06.00
- Torsdag fra kl. 14.15 til 06.00
- Fredag fra kl. 14.15 til 18.00
- Søndag fra kl. 12.00 til 06.00
Derudover er der puljetimer til rådighed, så der er mulighed for at få flere timer. Arbejdstider og dage er faste, da pigen ankommer til hjemmet med taxa. Hvis du kun er interesseret i visse timer, er du også velkommen til at byde ind.
Om dig?
Du er kreativ og tager gerne initiativ. Måske er du bekendt med Spielmeyer-Vogt sygdom ellers har du erfaring fra andre sammenhænge, der giver dig en indsigt i at støtte familier, hvor der er særlige behov. Tanken om at blive i jobbet i længere tid tiltaler dig.
Du er enten uddannet specialpædagog, pædagog eller har anden relevant erfaring, der kan komme til nytte her. Og så har du kørekort, så I kan benytte jer af familiens bil ved aktiviteter udenfor hjemmet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978169