BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som korleder til to kor i Slagslunde-Ganløse pastorat er ledig pr. 1. august. Stillingen er på 8 timer/uge. Fast arbejdsdag er mandag, som er korenes øvedag. Børnekoret har eksisteret siden januar 2022, spirekoret siden august 2023. Korene er for både drenge og piger.
Dine primære opgaver er:
- Korledelse af spirekoret (0.-1. klasse) og børnekoret (2.-5. klasse) mandag eftermiddage.
- Forberedelse, PR og praktisk planlæggelse.
- Der må desuden påregnes indsats, når koret optræder i fx kirken og evt. ved sociale tiltag.
Vi tilbyder en korlederstilling i en kirke:
- med en engageret menighed
- med et godt hold af præster, ansatte og menighedsråd
- med gode arbejds- og lokaleforhold i et smukt beliggende område
- med mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne
Vi forventer at du:
- har relevant uddannelse og erfaring med børnekorarbejde
- har lyst til arbejdet med videreførelsen af de to kor og vil følge børnene
- selvstændigt kan tilrettelægge og prioritere egne arbejdsopgaver og samarbejde med organist og præster ved fælles arrangementer (fx ved optræden i kirken)
- har evner og erfaring inden for både rytmisk og klassisk musik
- laver PR i samråd med kordegn og/eller kirke-kulturmedarbejder leder i forbindelse med korets aktiviteter (inkl. rekruttering af sangere)
- har interesse for kirkens liv og opgaver
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker ved Slagslunde-Ganløse Menighedsråd, beliggende Østergade 1, Ganløse, 3660 Stenløse. Det primære arbejdssted er sognehuset Rytterskolen samt de to kirker i Ganløse og Slagslunde.
Ansættelse af en musikmedarbejder er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at ringe til kontaktperson Malene Kirkegaard, tlf. 6080 1359 (bedst efter kl. 15:30 på hverdage).
Skriftlig ansøgning med relevante bilag mærket ”Børnekorleder” skal være menighedsrådet i hænde senest fredag d. 21. juni kl. 12.00.pr. mail: 7412fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. juni.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest samt referencer efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ganløse Kirke, Østergade, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060431