Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Stenløse - mandag den 2. november

Profilbillede
dato

Stenløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand i krybekælder

Hørsholm: I forbindelse med noget renoveringsarbejde udbrød der søndag formiddag klokken 09.10 brand i krybekælderen i en bolig på Alsvej. Ingen kom til skade ved branden, og det skal nu undersøges, om den nærmere årsag til branden kan findes.

Ruder knust

Stenløse: Glasset i det yderste lag på to ruder i en ville på Toftholmvej er mellem klokken 01.00 og klokken 10.00 søndag blevet knust. Hærværket er formentlig begået ved, at en ukendt gerningsmand har kastet sten mod ruderne.

Hærværk mod biler

Fredensborg: To biler, der holdt på en parkeringsplads i Jernbanegade, er mellem lørdag aften klokken 18.00 og søndag formiddag klokken 10.00 blevet udsat for hærværk, idet ukendte gerningsmænd har smurt æg og mel på bilerne.

Malede graffiti på togvogne

Klampenborg: En 19-årig mand fra Valby er blevet sigtet for groft hærværk. Den 19-årige malede søndag formiddag klokken 10.28 graffiti på 12 togvogne, som stod i rangerområdet ved Klampenborg Station.

Rude knust og dæk punkteret

Hundested: En Hyundai Getz, som holdt på Kongelysvej, har mellem lørdag aften klokken 23.00 og søndag formiddag klokken 10.00 været udsat for hærværk. Her har en eller flere ukendte gerningsmænd knust en siderude, ødelagt et sidespejl og punkteret alle bilens dæk.

Spritbilist uden kørekort

Kvistgår: Søndag formiddag klokken 11.47 blev en 37-årig mand fra Otterup sigtet for at køre spirituskørsel og for at køre bil, selvom han tidligere var frakendt førerretten. Manden blev standset på Helsingørsvej og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige promille.

Stjal tøj 

Kgs. Lyngby: To kvinder på 27 og 44 fra Nærum og Karlslunde og en 38-årig mand fra Gentofte blev søndag eftermiddag klokken 13.00 taget for butikstyveri i H&M i Lyngby Storcenter, hvor de havde stjålet flere poser med tøj. Den 38-årige mand blev sigtet for tyveriet.

 

Ild i cykelskur

Frederikssund: Søndag eftermiddag klokken 13.42 kom en anmeldelse om, at der var ild i et cykelskur på Gefionvej. Både politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor brandvæsenet hurtigt fik slukket ilden. Det skal nu undersøges, hvordan branden er opstået. 

Stjal spiritus og tyggegummi

Hillerød: En 29-årig russisk mand stjal søndag eftermiddag Jägermeister og tyggegummi i Bilka i Slotsarkaderne. Manden blev sigtet for forholdet og taget med på politistationen, og da han har flere lovovertrædelser ”i bogen”, skal det nu vurderes, om han skal for retten med henblik på udvisning.
 

Tog en færdselssnak med unge

Skibby: En patrulje tog søndag eftermiddag ved 16.15-tiden en snak med nogle unge ved Marbækhallen. Patruljen var kørt til stedet efter en anmeldelse om, at flere knallerter og biler kørte ræs ved hallen. Da patruljen kom til stedet, var der ingen, der kørte ræs, men betjentene benyttede lejligheden til at tage en færdselssnak med de unge.

Spritbilist fik bil beslaglagt

Hørsholm: Søndag eftermiddag klokken 17.43 blev en 34-årig udenlandsk mand standset på Grønnegade. Her viste det sig, at han var mere spirituspåvirket end det tilladte, hvis man vil køre bil. Manden blev sigtet for spirituskørsel og taget med på politigården, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille. Endvidere blev hans bil beslaglagt. 

Havde hash på sig

Birkerød: En 17-årig mand fra København blev søndag aften klokken 20.20 sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer. Manden stod og røg en joint ved siden af sin bil, der holdt på Vilhelm La Cours Vej.  Da manden blev visiteret, viste det sig, at han havde en klump hash på sig, hvilket han blev sigtet for. 

Flygtede fra færdselsuheld

Hellerup: En 22-årig flygtede søndag aften fra et trafikuheld, som skete klokken 22.55 på Lyngbyvej/Brogårdsvej. Her kørte manden ind i en 27-årig cyklist, som ved sammenstødet røg op over kølerhjelmen på den 22-åriges bil. Ud fra bilens registreringsnummer fandt politiet frem til den 22-åriges adresse, hvor han blev truffet og sigtet for overtrædelse af Færdselsloven.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 30. oktober – 1. november 2020

 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi