Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Stenløse - torsdag den 5. november

Profilbillede
dato

Stenløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld, Stenløse

En 63-årig kvindelig bilist fra Ølstykke kom klokken 07.58 kørende ad Søsumvej mod vest, hvor hun af ukendte årsager kørte over i modsatte vognbane og påkørte en 44-årig mandlig bilist fra Stenløse. Grundet bilernes placering måtte Søsumvj og Frederikssundsvej i en periode afspærres, indtil bilerne var fjernet fra stedet. 

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade. 

 

Anholdt for ulovligt arbejde, Hellerup

Som led i en koordineret indsats mod social dumping var Nordsjællands Politis Udlændingekontrolsektion i samarbejde med Arbejdstilsynet til stede på en byggeplads på Frederikkevej omkring klokken 09.20. Her blev to mandlige udenlandske statsborgere, en 28-årig og en 57-årig, anholdt og sigtet for ulovligt arbejde. 

 

Tyveri af måltidskasser, Virum

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 09.34, blev der mellem klokken 02.08 og 07.30 stjålet måltidskasser fra nemlig.com fra behandlingsskolerne på Virumgårdsvej. Kasserne stod placeret uden for en bygning og indeholdt diverse madvarer.

 

Kastede genstande fra bro, Kgs. Lyngby

Klokken 09.55 indløb der anmeldelse om, at en mand stod på broen på Lyngby Omfartsvej ved Lyngby Hovedgade og kastede genstande ned på omfartsvejen til fare for bilerne. En patrulje kørte til stedet, hvor de udfandt flere bøger samt en håndvægt på kørebanen. 

På baggrund af tidligere hændelser var der mistanke til en 32-årig mand fra lokalområdet, som nu er i sundhedsvæsenets varetægt. Det er muligt, at han vil blive sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed.

 

Brud på gasledning, Espergærde

På Strandvejen skete der klokken 13.32 et brud på en naturgasledning i forbindelse med noget gravearbejde på stedet. Patruljer kørte til stedet, hvor der for at sikre området blev opsat afspærring. Gasselskabet og brandvæsenet arbejdede herefter på at grave hul i asfalten for at komme ned til ledningen, så der kunne lukkes for den. Klokken 16.35 var der lukket for gassen på stedet, og afspærringen af området kunne igen ophæves.

 

Tricktyveri, Frederikssund

Klokken 14.24 blev det anmeldt, at en 89-årig mandlig beboer på Rådhusvænget omkring klokken 11.30 havde fået besøg af en fremmed kvinde, som udgav sig fra at være fra kommunen. Kvinden tilbød hjælp til at handle, hvilket manden dog afviste at have brug for. Kvinden fik i forbindelse med samtalen adgang til køkkenet, hvor hun fik placeret beboeren i en stol, hvorefter hun undskyldte sig med at skulle hente noget i gangen. Derpå forsvandt hun fra stedet. Den mandlige beboer opdagede efterfølgende, at der var stjålet et større beløb i kontanter fra stuen. Det formodes derfor, at kvinden har haft en medgerningsperson, som har skaffet sig adgang til boligen under samtalen.

Kvinden beskrives som: 25-30 år, 165-170 cm, spinkel af bygning, brun i huden med sort hår. Iført blå jakke med hvid skrift på kraven. Talte dansk. Medbragte chokolade.

 

Drenge satte ild til skraldespande, Hundested

Klokken 18.05 blev det anmeldt, at nogle skraldespande på Hundested Skoles område var blevet antændt med vilje, hvorefter vidner havde set nogle drenge løbe fra stedet.

Da der var et møde på skolen, fik personerne på skolen dog selv slukket ilden, inden det udviklede sig.

 

Kørsel i påvirket tilstand, Hellerup

Klokken 19.40 blev en 29-årig kvindelig bilist fra Falster standset og kontrolleret på Lyngbyvej. Her fik hun narkometeret til at slå ud, hvorfor hun blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørt med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

 

Spirituskørsel, Gilleleje

Klokken 20.20 blev en 24-årig mandlig bilist fra Græsted standset og kontrolleret på Bonderupvejen. Her fik han alkomteteret til at slå ud over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og kørt med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

 

Spøgelsesbilist, Holte

Klokken henholdsvis 20.49 og 20.52 indløb der to af hinanden uafhængige anmeldelser om en spøgelsesbilist kørende i en ældre mørk Audi A4 eller A6 på Kongevejen i retning mod Lyngby. Politiet blev sendt til strækningen, men Audien blev ikke udfundet. Heldigvis blev der ikke meldt om færdselsuheld eller lignende på baggrund af spøgelsesbilistens kørsel

 

Kørsel uden førerret, Hørsholm

Klokken 23.40 blev en 24-årig mandlig bilist standset og kontrolleret på Isterødvejen. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom han ikke havde generhvervet sit kørekort, hvorfor han blev sigtet for forholdet. Da det samtidig ikke var første gang, at bilisten blev taget for dette, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. 

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 4. - 5. november 2020

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi