BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vi sender vores nuværende koordinator videre til et lederjob, søger Børnehuset Havrevænget 1 stuepædagog med koordinatorfunktion for hele afdelingen pr. 1. marts 2024 mellem 32 og 37 timer ugentligt.
Er du en fagligt dygtig vuggestuepædagog, fyldt med energi og godt humør, tager du naturligt børnenes perspektiv, og er du skarp på forældresamarbejde og indretning af læringsmiljøer? Ønsker du større udfordringer og ansvar, eller har du allerede erfaring fra en tilsvarende stilling som koordinator, så kan du meget vel være dén, vi søger.
Børnehuset Havrevænget er en integreret institution med to huse (Havrevænget og Havrehøjen) med hver sin legeplads, beliggende side om side med skøn udsigt over markerne. I begge huse er der vuggestue og børnehave. Vi har plads til ca. 110 børn i alderen 0 – 5 år. Husene har fælles ledelse. Den ledige stilling er i afdeling Havrehøjens vuggestue, som danner rammen for omkring 25 børn fordelt på 2 stuer.
Hos os får du fagligt kompetente kolleger, der er glade for at gå på arbejde. Du får en ledelse, der stoler på din dømmekraft og bakker dig op. I ALT undersøgelsen scorer vi bl.a. højt i "indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver" og "involvering i beslutninger, der har betydning for eget arbejde". Desuden har vi et yderst velfungerende forældreråd og et godt samarbejde med vores forældre i øvrigt. Områdebestyrelsesrepræsentant Sif Hummelgaard Thomsen udtaler "Havrevænget er et godt sted at være. Jeg oplever at personalet er glade for at gå på arbejde sammen med hinanden og børnene, og møder os forældre med smil. Jeg oplever også at personalet har mulighed for at udfolde deres interesser, som en del af deres arbejde, til stor glæde for børnene. Som repræsentant i forældreråd og bestyrelse sætter jeg stor pris på det samarbejde, jeg har med de andre forældre, personalet og ledelsen. Jeg oplever, at vi står sammen omkring vores vigtigste fælles opgave, vores børns trivsel og læring."
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet pædagog og besidder høj faglighed indenfor vuggestuepædagogik
- Du arbejder med børnenes perspektiv som din førsteprioritet
- Du udstråler myndighed og kan skabe følgeskab blandt dine kolleger
- Du har interesse og flair for faglig koordinering, organisatorisk overblik, pædagogisk udvikling, mødeafholdelse, evaluering og forældresamarbejde
- Du er tydelig i din kommunikation mundtligt og skriftligt
- Du har lyst til at arbejde med ICDP som pædagogisk redskab
ICDP – uddannelse i samspil og relationer
Vi arbejder ud fra en relations- og ressourceorienteret pædagogik med fokus på at skabe positive relationer til børnene og understøtte deres forskellige styrker. Alle pædagoger i Egedal får en ICDP-uddannelse, så hvis du ikke allerede har den, får du den hos os.
Generelt
Børnehuset Havrevænget ligger centralt i Stenløse, tæt på S-toget og med udsigt til grønne områder. Egedal Kommune har områdeledelse, og vi er en del af Område Stenløse, som består af 11 institutioner, et specialtilbud og Egedal Dagpleje.
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest d. 24. januar 2024.
Vi afholder løbende samtaler. Vil du vide mere om stillingen eller vores børnehus, så ring til leder Birgitte Linghartz på tlf. 7259 9449 eller souschef Camilla Nygaard på tlf. 7259 9486.
Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst/Ny løn.
Ved ansættelse i Egedal Kommune indhentes straffe- samt børneattest.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4d268629)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune - Børnehuset Havrevænget, Degnebakken, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963269