Pædagogisk leder til Måløvhøj Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af en fantastisk skole?

Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af ledelsen på Måløvhøj Skole i Ballerup Kommune.

Dit fokus er læringsledelse og personaleledelse på mellemtrinnet. I samarbejde med teamet af pædagogiske ledere, har du ansvaret for udviklingen af positive læringsfællesskaber med faglig og social trivsel for alle elever på skolen.

Dine vigtigste opgaver
Du får det overordnede pædagogiske ansvar for mellemtrinnet på skolens afdeling i Måløv. Opgaven er at understøtte lærerne gennem observation af undervisningen, sparring og feedback, at understøtte tydelig målsætning for afdelingens elever og følge op på resultaterne gennem brug af relevant viden.

Du refererer direkte til distriktsskolelederen og har personaleansvar for medarbejderne i afdelingen og er en naturlig del af skolens ledelsesteam. Ledelsesteamet består af distriktsskolelederen, 6 pædagogiske ledere, lederen af fritidsordningen og den administrative leder.

Dine kompetencer
Personlig profil: Du har organisatorisk overblik og du ved, at du først lykkes med din ledelse, når dine kolleger i ledelsen også lykkes. Samtidigt evner du selv at være i udvikling som leder, er rodfæstet under pres og tager ansvar for dine beslutninger. 

Du kan skabe værdi og skabe resultater i kraft af:

  • At du er god til at lede mennesker og kan træffe kvalificerede beslutninger
  • At du kan gå foran og udvise en motiverende, støttende og anerkendende ledelsesstil
  • At du kan oversætte omverdenens krav og forventninger og integrere dem i dagligdagen
  • At du kan starte nye projekter og følge dem til dørs
  • At du er nysgerrig på mennesker og har et ressourcesyn på både børn og voksne i organisationen.

Faglig profil

  • Erfaring med udvikling af kvalitet i læringsmiljøer
  • Erfaring med inklusion og kendskab til den systemiske tænkning
  • Organisatorisk overblik og kompleksitetsforståelse
  • Relevant uddannelse og erfaring
  • Ledelsesmæssig uddannelse på diplomniveau, eller er villig til at påbegynde en sådan.

Hvem er vi
Måløvhøj Skole består af afdelingerne Måløv og Østerhøj og har samlet ca. 1100 elever. Der er 2-3 spor fra 0.-9. Klasse på hver afdeling, som er opdelt i Indskoling, Mellemtrin og Udskoling, hvor hver af de 6 pædagogiske ledere har ansvaret for en afdeling. På mellemtrinnet på afd. Måløv er der p.t. 17 medarbejdere og 9 klasser.

Medarbejderne på skolen arbejder med stor selvstændighed og høj faglighed.  Der er et godt og tæt samarbejde mellem skole og forældre, der medvirker til at udvikle skolen. Der er desuden et godt samarbejde med skolens tillidsvalgte.

Vil du vide mere
Vi anbefaler at du besøger skolens hjemmeside www.maaloevhoejskole.dk, hvor du kan læse om skolen.

Du er også velkommen til at kontakte Distriktsskoleleder Mikkel Nielsen på telefon 2945 0461 for at høre nærmere om stillingen. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg og få en fornemmelse af vores hverdag.

Ansættelse og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. juni 2023 i tidsrummet kl. 16-20 og 2. samtalerunde afholdes 26. juni 2023 i tidsrummet kl. 10-14.

Ansøgningsfrist: den 30. maj 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Kratvej, 14, 2760 Måløv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagogisk-leder-til-malovhoj-skole/xrp5o4/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet