BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for Egedal Kommunes borgere, så se her, hvad vi kan tilbyde… og hvem vi er – og hvad du skal På Plejecenter Porsebakken bor der 48 borgere fordelt på tre afdelinger. Du vil som social- og sundhedshjælper blive tilknyttet den ene afdeling – men vi hjælper gerne hinanden på tværs af afdelingerne. Vores beboere har hver dag brug for hjælp og støtte til at få god en hverdag. Derfor er dine 50 fremtidige kollegaer en tværfaglig personalegruppe som består af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og husassistenter. Vi arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor beboerne føler sig trygge, har det hyggeligt, og hvor personalet samtidigt er glade for at arbejde. Fagligt har vi fokus på faglig kvalitet. Det betyder at du med kvalitet og faglighed skal varetage pleje og omsorg hos beboerne, og observere, reflektere og handle på baggrund af kompetent faglighed. Derfor forventer vi også at du deltager i de sygeplejefaglige opgaver når du er oplært.
Vi har derfor brug for dig der har både overblik, empati og psykisk power og som samtidig kan varetage de daglige opgaver hos beboerne. Passer denne beskrivelse på dig, så kan vi tilbyde dig en meningsfuld og udfordrende arbejdsplads, hvor du både får brug for hjertet og hjernen. Hvis du har særlige kompetencer i forhold til aktiviteter målrettet beboere på plejehjem, og ønsker at deltage og varetage den slags opgaver, vil det kunne blive din særlige funktion sammen med 2 andre kollegaer – for vi vil gerne have aktiviteter til at fylde mere i hverdagen Vi tilbyder:
- To dages fælles introduktion på rådhuset med kommunens øvrige nyansatte
- Lokal introduktionsforløb – hvor vi målretter dit introduktionsprogram efter dialog med dig
- En kollega bliver din personlige kontaktperson og vil hjælpe dig bedst muligt
- Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
- En række personalegoder med rabatter i butikker og gratis træning
- En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
- Supervision
Vi vil gerne tale med dig
Når vi laver et opslag som dette, bliver det altid et forsøg på fange de gode ansøgeres fokus. Desværre fortæller opslaget ikke hele historien… hverken den gode eller de mere udfordrende sider ved at være ansat på Porsebakken. Det er svært at skrive om vores tilgang til fællesskab og ansvarlighed, og at forstå sig som en del af en gruppe. Så inden du søger stiller vi os gerne til rådighed, hvis du har lyst til at få foldet historien ud og så du kan få fortalt hvem du er.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt, men skriv gerne hvad du drømmer om. Stillingen er med weekendvagt hver 3. weekend, men hvis du ønsker at arbejde hver 2. weekend, følger der et løntillæg med på 20.000 kr. årligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål eller vil du komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte Rikke på telefon 7259 7069 / mail rikke.haas@egekom.dk eller Bjarne på telefon 7259 7461 / mail bjarne.webb@egekom.dk.
Ansøgningsfrist er den 23. august 2023, med tiltrædelse efter nærmere aftale.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger. Straffeattest kan hentes elektronisk HER.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b30dee87)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune - Porsebakken, Nybøllevej, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b30dee87&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884903