Vil du arbejde et sted, hvor du får brugt din faglighed, hvor godt humør går hånd i hånd, og hvor lavt fravær er en realitet? Så er det nu, du skal søge jobbet som social- og sundhedsassistent i vores aftenteam.
Om jobbet:
Vi søger en faglig dygtig social- og sundhedsassistent, som vil være med til fortsat at udvikle Damgårdsparken og være med til at give beboerne en værdig pleje og et godt liv som kan leves hele livet. Vi er en arbejdsplads med humor, stor faglighed og vi vægter trivsel højt både for beboerne, men også for dig som medarbejder.
Vi tilbyder:
- Fælles introduktion til Egedal kommune på Rådhuset
- Grundig introduktion til Damgårdsparken og dine arbejdsopgaver
- En spændende og alsidig hverdag med en god og uhøjtidelig atmosfære
- Gode udviklingsmuligheder, herunder faglig sparring og lokalundervisning
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
- Fleksibel arbejdsplads med indflydelse på din arbejdsplan
Dine kommende kollegaer søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har en positiv tilgang og brænder for at gøre en forskel for den enkelte beboer
- Har lyst til at bruge din faglighed og dine kompetencer indenfor området samt udfordre dem
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver, men samtidig er en holdspiller
- Er mødestabil, da vi godt kan prale af at have minimalt fravær og meget stabile medarbejdere
Yderligere oplysninger:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er en fleksibel arbejdsplads og andet timeantal kan aftales. De fleste af dine kollegaer har valgt at arbejde 5:2, med weekendvagt hver 2. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny løn.
Vil du høre mere om hvorfor du skal vælge os som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Gruppeleder Camilla Kamp på telefon 7259 7581. Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du vil besøge os inden du søger jobbet.
Ansøgningsfrist er den 31. december 2024. Tiltrædelse 1. februar 2025 eller hurtigst muligt efter aftale. Samtaler afholdes løbende.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Damgårdsparken, 1B, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160680