Søg en spændende lederstilling i samledelse i Egedalgruppens hjemme- og sygeplejeteam

dato

Er du træt af at køre solo, og har du lyst til samledelse? Kan du se mulighederne i et ledelsesfællesskab, hvor vi deles om de spændende ledelsesopgaver? Og er du en person med god energi og godt humør?
 
Så har du her muligheden for et makkerskab, hvor du både får og giver, sparring og andre guldkorn, som gerne skulle højne vores trivsel og udvikling - og i sidste ende, skabe tryghed og trivsel for borgerne.
 
Om stillingen:
Som et nyt tiltag, har vi i Egedal Kommune besluttet at ansætte 1 leder mere til vores hjemme- og sygeplejegruppe i Egedalgruppen. Det gør vi, fordi vi tror på, at et mindre ledelsesspænd, frigiver mere tid til ledelsesopgaverne. Samtidig tror vi på at den tætte sparring om ledelsesopgaverne, som fælles samledelse kalder på, løfter kvaliteten i opgaveløsningen.
 
Som leder af hjemme- og sygeplejen i Egedalgruppen, vil du sammen med mig, have det overordnede ansvar for at lede og udvikle vores tværfaglige teams.
 
Der er 4 hjemme- og sygeplejegrupper, en tværgående sygeplejegruppe samt en intern vikargruppe. Du vil derfor få en masse skønne kollegaer der byder dig velkommen i teamet, og sætter pris på dig og dine input.
 
Du vil have personaleansvar for egne medarbejdere, og samlede med mig om øvrige ledelsesopgaver. Vi vil fortsat gerne være kendt for den høje kvalitet og pleje til borgerne, ud fra deres ønsker og behov. Vi skal derfor sammen sikre at leve op til dette. I fremtiden vil vi gerne kendes for en arbejdsplads, hvor ledelse er synlig og nærværende i arbejdsfællesskabet.
 
Hvem er Egedalgruppen:
Vi er en gruppe af glade og fagligt engagerede medarbejdere, der er kendetegnet ved gensidig respekt og en medfødt omsorg for vores borgere. Vi vægter humor – til tider sort – meget højt i dagligdagen, og vi er i besiddelse af en god portion selvironi.
 
Egedalgruppen dækker som den eneste af de fire tværfaglige hjemme- og sygeplejegrupper hele døgnet. For nylig har en af vores nattevagter udtalt, at det er meget længe siden, hun har følt sig så meget hjemme og som en del af en større gruppe, som hun gør nu efter vores omorganisering i april 2024.
 
Dine primære opgaver vil være:

  • Overordnet ledelse af de tværfaglige udekørende teams.
  • Sikre høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling af denne i plejetilbuddene.
  • Personalemæssige opgaver - herunder rekruttering, onboarding og medarbejderudvikling.
  • Budgetstyring og ressourcestyring.
  • Sikre overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer.
  • Samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.
 
Vi søger en leder, der:
  • Har en baggrund som sygeplejerske eller anden relevant erfaring inden for ældreplejen eller sundhedssektoren, gerne med en diplomuddannelse i ledelse - men det er ikke et krav.
  • Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne inden for ældrepleje eller sundhedssektoren, eller går med en lyst til og har mod på at prøve det i samledelse med erfaren leder. 
  • Er god til at skabe overblik og træffe beslutninger.
  • Er engageret, empatisk og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har mod til at dele dit ledelsesrum, og til at gå ind i andres med sideordnet kollega.
  • Kan arbejde strategisk og målrettet med udvikling af plejen.
  • Er innovativ og kan tænke nyt i forhold til fortsat faglig udvikling i vores tværfaglige teams.
  • Er god til at motivere og udvikle medarbejderne i teamet.
 
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende lederstilling i en organisation i udvikling. 
  • At samlede/dele ledelsesopgaven med sidestillet kollega.
  • At være en del af en ambitiøs og dygtig ledergruppe.
  • Tæt samarbejde med leder for den tværgående gruppe omkring kompetenceudvikling.
  • Tæt samarbejde med lederen af Team Eva omkring vikardækning.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et engageret og fagligt dygtigt team af medarbejdere.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at præge egen hverdag.
  • En arbejdsplads der vægter dit arbejdsmiljø højt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Lene Bertelsen på telefon 7259 7503 eller på mail lene.bertelsen@egekom.dk eller områdechef Britt Ekelund på telefon 2112 5514 eller mail britt.ekelund@egekom.dk.
 
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 29. november 2024. 1. samtale afholdes den 10. december 2024 i tidsrummet 8.15 – 11.00 og 2. samtale afholdes den 17. december 2024 i tidsrummet 13.15 - 16.00. Mellem de 2 samtaler vil du blive bedt om at lave en test.
 
Vi ser frem til at høre fra dig!
 
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Damgårdsparken, 7B, 3660 Stenløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155198

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet