Sygeplejerske – Se her – Sjælden udbudt stilling i Egedal kommune!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære sygeplejerske; Vi er 3 erfarne, rigtig gode sygeplejerskekolleger, der mangler en sygeplejerske til vores lille team på Døgnpladserne. Som samlet medarbejdergruppe arbejder vi sammen; sygeplejersker, terapeuter, plejepersonale og på tværs i Sundhed og Omsorg. Specielt er samarbejdet med social- og sundhedsassistenterne meget tæt og vores opgaver er klart defineret for begge faggrupper. Døgnpladserne i Egedal Kommune er et Døgn-rehabiliteringstilbud med 20 patientstuer. Vi modtager de fleste patienter direkte fra hospital og til et midlertidigt døgnophold. Patienterne har brug for et sammenhængende tværfagligt forløb, så de hurtigst muligt kan komme til at klare sig selv mest muligt. Vi har forskellige typer ophold, primært genoptræning, men også vurderingsophold, terminale forløb, vente- og aflastningsophold. 

  • Vi søger en dagvagt på 32 timer pr. uge i gennemsnit 
  • Vi forsøger at bemande med sygeplejersker fra kl. 7.00 til 17.00 på hverdage 
  • I vagtrullet er der planlagt dagvagt hver 3. lørdag og altid fri om søndagen 
  • Arbejde på nogle få helligdage skal påregnes 
  • Vagtplanen planlægges altid i samarbejde mellem sygeplejerskerne og lederen
 På Døgnpladserne er vi meget optaget af tværfaglighed og gode patientsikre forløb – Sygeplejerskernes opgaver og ansvarsområder er derfor følgende: 
  • Samarbejde med visitationen og administrativ modtagelse af patienterne.
  • Overblik over sygeplejeopgaver og samarbejde med den udekørende sygepleje.
  • Oplæring af SSA – Sygeplejersken planlægger, udfører og evaluerer med SSA.
  • Ansvar for komplekse patientforløb og sygeplejeopgaver i den forbindelse. 
  • Deltager til den tværfaglige konference og ved udvalgte patientmøder.
  • Ansvarlig for patientjournalen i samarbejde med SSA (Vi benytter CURA),
  • Sikre at patientjournalen opfylder krav til dokumentation og sammenhæng.
  • Sikre patientforløb - Koordinering og opfølgning med praktiserende læge og hospital.
 Vi tilbyder: 
  • To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne, dokumentation og akut sygdom og HLR i eget simulationslaboratorie
  • Individuelt tilpasset introduktionsforløb 
  • Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
  • Mulighed for at være klinisk vejleder for de sygeplejestuderende
  • En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel
  • Kvartalsmøder for alle autoriserede i Center for Sundhed og Omsorg
  • Personalegoder og rabataftaler med mange butikker
 På Døgnpladserne fungerer vi godt sammen, både fagligt og socialt. Søger du en stilling hos os, kommer du til en arbejdsplads, hvor samarbejde, hjælpsomhed, humor og god dialog er det fremtrædende i hverdagen. 
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

Du er velkommen til at kontakte os på Døgnpladserne – Sygeplejerske Gitte 7259 6770, Sygeplejerske Marie 7259 6755 og/eller Leder af Døgnpladserne, Mette Cold 7259 6712 (Mette holder ferie og træffes igen mandag den 14. august). Har du lyst, er du også meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak efter aftale.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 22. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 24. august og fredag den 25. august 2023, med henblik på besættelse af stillingen pr. 1. oktober 2023.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger. Straffeattest kan hentes elektronisk HER.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=39412a72)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Døgnpladser, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=39412a72&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet