BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Degnebakken søger en pædagog og en pædagogmedhjælper til vores børnehaveafdeling.
I Degnebakken er vi i en udviklingsproces, hvor omdrejningspunktet og målet er en stærk faglighed og høj kvalitet. Vi bruger vores professionelle undren og humor til at blive klogere på hinanden og vores praksis. Vi er et hus i forandring, hvor vi har fokus på at have et positivt livs- og børnesyn med fokus på at skabe mange forskellige børnefællesskaber, så alle vores børn har flere deltagelsesmuligheder.
Vi ved at alle børn har gavn af struktur, tydelighed, forberedelse, støtte til selvregulering og guidning i samspil med andre børn og voksne. Vi arbejder på at forankre at arbejde systematisk med forskellige aktiviteter, som støtter den sproglige, kognitive, personlige, fysiske og sociale udvikling. Vi har meget fokus på at arbejde med voksenorden og struktur. Vi er ikke bange for at afprøve ting og lave prøvehandlinger – pædagogik er dynamisk og vi arbejder med fokus på at ændringer altid er med udgangspunkt i børneperspektivet.
Vi ønsker os en voksne, der har stærke relationskompetencer samt evner og lyst til at tale med børnene om stort og småt. Vi ønsker os også, at du er tankefuld, undrende, ’forstyrrer’ og stiller spørgsmål til rutiner og den pædagogisk praksis på en konstruktiv og samarbejdssøgende måde. Du skal have et særligt blik for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed, og du skal i det daglige bidrage med at løse de pædagogiske opgaver med og omkring de enkelte børn/børnegrupper.
Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende og varieret pædagogisk arbejde, hvor du hver dag er med til at præge udviklingen og retningen - samt vedligeholdelsen af det pædagogiske fundament - ved at tage aktiv del i planlægningen og tilpasning af vores pædagogiske tilgang og praksis. Du får en pædagogfaglig og praksisnær ledelse helt ’tæt på’ med sparring i det daglige og i arbejdet med børnene både internt i huset og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.
Vi har meget fokus på voksenorden og struktur. Om formiddagen er børnene i planlagte læringsmiljøer i deres respektive gruppe, og over middag er alle i børnehaven sammen på legepladsen. Eftermiddagene består af såvel børne- som vokseninitierede lege både stueopdelt, på tværs af stuerne og i såvel mindre grupper som i større børnefællesskaber.
Vi har i vores børnegruppe børn, der har særlige forudsætninger for, at de kan deltage i såvel læringsmiljøer og lege, som i de daglige rutiner, hvilket kræver struktur og planlægning.
Om os:
Børnehuset Degnebakken ligger centralt i Stenløse. Her er naturskønt og vi bruger vores nærmiljø i høj grad, både stier og omliggende natur, men også skolens gymnastiksal.
Vi har to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi er et professionelt læringsfællesskab og samarbejder på tværs af stuer og afdelinger, og vi hjælpes ad med både praktiske og pædagogiske opgaver.
Du kan forvente at møde glade og forventningsfulde børn og forældre, få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer og kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden.
Vi vægter samarbejdet og samskabelsen med vores forældre højt, og vi har en meget engageret forældregruppe, samt et forældreråd der bakker op om og deltager i planlægning og udførelse af vore forskellige traditioner og arrangementer.
Du kommer på 6-dages kursus i ICDP, hvilket Alle ansatte i Egedal kommune er uddannet/bliver uddannet i. ICDP er en metode som kan være med til at skabe en øget kvalitet og kontakt i samspillet mellem et barn og en voksen. Dette sker blandt andet, når vi voksne udviser glæde, justere os i forhold til barnet og supplere til en meningsskabende dialog, leg og hverdag.
Det praktiske:
Vi søger en pædagog og en medhjælper til børnehaven med ansættelse hurtigst muligt på 30-37 timer ugentlig – vi venter dog gerne på den rigtige.
Børnehaveteamet er medansvarlige for at give hele børnehaven en tryg og udviklende dag.
Vi opfordrer til at du kommer forbi eller ringer og sige hej 😊
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Sabine Holm-Hansen på 72599444
Ansøgningsfrist 18.april 2024, ansættelsessamtaler i uge 17.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=717df2d0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Degnebakken, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011058