Vi søger en Børnehavepædagog – gerne med erfaring eller viden fra specialområdet.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du optaget af, at børn skal have den allerbedste start her i livet? Og vil du, sammen med dygtige og engagerede kollegaer, være med til at skabe det gode børneliv, hvor nærvær i børnehøjde og en anerkendende tilgang er tilgangen? Så er det dig vi er på udkig efter i vores dejlige børnehus Degnebakken.

Vi tror på at omsorg og nærvær er vejen til børns trivsel og udvikling. Vi prioriterer at have fokus på det som virker for børnene, aktiviteter hvor børnene er medskabere af egen læring via voksne som er tæt på og understøtter processen. Vi vælger proces frem for produkt, og gentager gerne processen flere gange. I øjeblikket har vi stort fokus på selvhjulpenhed og hverdagspædaogik. 

I Degnebakken er vi i en udviklingsproces hvor omdrejningspunktet og målet er en stærk faglighed og høj kvalitet. Vi bruger vores professionelle undren og humor til at blive klogere på hinanden og vores praksis. Vi er et hus i forandring, hvor vi har fokus på at have et positivt livssyn med fokus på at skabe mange forskellige børnefællesskaber, så alle vores børn har flere deltagelsesmuligheder.

Vi ved at alle børnene har brug for struktur, tydelighed, forberedelse, støtte til selvregulering og guidning i samspil med andre børn og voksne. Vi arbejder på at forankre at arbejde systematisk med forskellige aktiviteter, som støtter den sproglige, kognitive, personlige, fysiske og sociale udvikling. Vi har meget fokus på at arbejde med voksenorden og struktur. Vi er ikke bange for at afprøve ting og lave prøvehandlinger – pædagogik er dynamisk og vi arbejder med fokus på at ændringer altid er med udgangspunkt i børneperspektivet. 
Vi er ikke en specialinstitution, men vi er nysgerrige og vil gerne implementere redskaber fra den specialpædagogiske verden. Du må meget gerne have stærke specialpædagogiske kompetencer og gerne kendskab til at arbejde med visuel struktur som fx timetimer, pictogrammer og andre specialpædagogiske redskaber.

I Degnebakken samarbejder vi på tværs i hele huset, til gavn for børn og voksne. Vi har fokus på det gode og udvikling og vi samler sammen på stjernestunder.
Da vi er en blanding mellem nye og "gamle" medarbejdere, arbejder vi målrettet på en kultur, hvor vi er åbne og nysgerrige og har et ønske om at lære af og med hinanden - i bestræbelse på at være det bedste sted for børn og voksne.  Vi vil hinanden, og vores fællesskab er præget af smil og latter. Vores mål er skabe de bedste rammer for børnene og pædagogikken.
Vi har fokus på at have faglige refleksioner og relationskompetencer og ser os selv som ressourcedetektiver frem for fejlfindere. Vi vil have et børnemiljø, hvor alt starter og slutter med børnene

 

Du kan forvente at:

  • møde glade og forventningsfulde børn og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • komme på 6-dages kursus i ICDP, hvilket Alle ansatte i Egedal kommune er uddannet/bliver uddannet i. ICDP er en metode som kan være med til at skabe en øget kvalitet og kontakt i samspillet mellem et barn og en voksen. Dette sker blandt andet, når vi voksne udviser glæde, justere os i forhold til barnet og supplere til en meningsskabende dialog, leg og hverdag.

Vi ønsker os en kollega, som:

  • Arbejder ud fra tanken om, at vi er et helt hus, hvor fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen
  • Evner at reflektere over egen og fælles praksis
  • Ser det enkelte barn og målretter pædagogik og indsats derefter
  • Har gode skriftlige formuleringsevner og kan arbejde med refleksion og dokumentation
  • Kan udarbejde handleplaner og arbejde struktureret og målrettet efter disse. Du må gerne have erfaring med at lave handleplaner samt skriftlige beskrivelser af barnets udvikling og læringsmiljøet omkring barnet.
  • Kan møde pædagogiske udfordringer med nysgerrighed
  • Kan indgå i dialog og sparring med dine kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er imødekommende, lyttende og støttende i forældresamarbejdet
  • Kan udvise engagement i arbejdet samt deltage aktivt i udvikling af Degnebakkens pædagogiske praksis
  • Tydelig og stærk kommunikativ bl.a. i forhold til det tætte forældresamarbejde.

 

Det praktiske:

Vi søger en pædagog til børnehaven med ansættelse hurtigst muligt på 34-37 timer ugentlig – vi venter dog gerne på den rigtige. 

Børnehaveteamet medansvarlige for at give hele børnehaven en tryg og udviklende dag. 

Vi opfordrer til at du kommer forbi eller ringer og sige hej 😊
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Sabine Holm-Hansen på 72599444 

Ansøgningsfrist 20.januar 2024, men der afholdes løbende ansættelsessamtaler.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=67837fb6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Børnehuset Degnebakken, Degnebakken, 3660 Stenløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971333

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet